Jeg har haft stress on/off i mere end 13 år.

Ja lad lige den stå lidt……

Hvor meget kan man egentlig overhøre sin egen krop?

Jeg kunne i perioder ikke finde ud af at tage mine strømper på. Jeg var konstant træt og udmattet. Jeg havde udefinérbare smerter, som flyttede sig rundt i min krop. Jeg kunne ikke huske. Jeg blev altid syg, når jeg havde ferie. Jeg havde en ekstremt kort lunte overfor alt og alle. Jeg fik tårer i øjnene over den mindste modgang. Jeg tog på i vægt. Jeg havde fertilitetsproblemer. Problemer med ryg og nakke. Forstoppelse. Flimmer for øjnene og ikke mindst svamp og andre infektioner mere eller mindre konstant.

Jeg blev mesteren i at dulme. Det var min eneste udvej.

Jeg har lært hjemmefra at spise på mine følelser – så selvfølgelig måtte jeg fylde mig med sukker.

Jeg har slidt mit dankort op på indkøb af diverse ragelse. Det største impulskøb var et køkken til 200.000 kr, som min mand og jeg sammen købte en onsdag eftermiddag, hvor vi atter havde fået negativt svar på en graviditetsprøve.

Vi havde pengene – og de blev brugt til at dulme.

Jeg flygtede BIG time

Jeg havde 6 ugers betalt ferie fra mit arbejde. 6 ugers ferie – var lig med 6 ugers rejse om året. Jeg flygtede fra min hverdag og fra at mærke mig selv. Det ser jeg nu. Det var ikke bare en jagt på sol, eventyr og oplevelser, som jeg troede – det var en flugt!

Det lykkedes i 10. forsøg at få tvillinger. Selvfølgelig var de sensitive, – og selvfølgelig ofrede jeg alt andet – inklusive mig selv – for at være Mor. Ingen søvn. Sindssygt meget chokolade. Konstant angst for at de ikke skulle sove / spise, så jeg kunne få lidt fred. Men jeg var den store beskytter. Jeg var blevet Mor. Da de endelig startede i institution, var jeg mast. Helt færdig. Udkørt. Jeg måtte sige mit job op.

Hele 3 gange skulle jeg knække nakken inden jeg blev klogere.

De 2 første gange fik jeg ingen professionel hjælp – men valgte blot at sige mine jobs op og gå hjemme et par måneder. Det hjalp sjovt nok ikke det store.

Da jeg gik ned for tredje gang, skulle det være min sidste gang.

Hvad jeg gjorde, som du kan gøre bedre…

Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og betalte selv for et forløb hos en stress coach og fik sideløbende konsultationer hos en psykolog. Begge steder forventede man, at jeg skulle læse i en ret svær bog. Det var naturligvis en umulig opgave. Jeg skulle møde op hos dem begge. Det blev forventet, at jeg skulle kunne sætte mig ind i en bil eller tog og finde frem til deres adresse. MEGA stressende i sig selv. For ikke at tale om at skulle finde en P-plads. Jeg var helt udmattet bare ved tanken.

Når jeg ikke var hos dem, lå jeg på sofaen og så TV. Jeps, det var rart at ligge der med et tæppe og blunde lidt ind i mellem. Men det rykkede mig absolut ingen vegne. Men lige så langsomt kom jeg mig og nåede også et par erkendelser med hjælp fra de 2 hjælpere. Men det tog rigtig lang tid fordi jeg har overhørt mig selv i så mange år  – og måske fordi den hjælp, jeg fik, ikke var god nok.

Jeg kan hjælpe dig på rette kurs!

Under min lange søgen efter et bedre liv, har jeg taget en del uddannelser, kurser og workshops.

Jeg er uddannet Reiki healer, clairvoyant rådgiver, NLP Practitioner, Stress Release Terapeut og No Stress Mentor.

Jeg har taget kurser og været på diverse workshops hos Umahro Cadogan, Kernesund Familie og Caroline Fibæk, hvor jeg er blevet skarp på sammenhængen mellem krop og kost.

Jeg har været på Shadow Process med Pernille Melsted og lært om alle mine skygger.

Jeg har fået lavet fingerprints analyse, været ved numerolog, taget Feng shui kursus og alt muligt andet. Meget har været en søgen efter noget bedre.

Men en ting er fælles. Det er viden, som jeg i dag bruger til at hjælpe hovedsageligt kvinder ud af stress.

 

Det vil jeg også gerne lære dig!

I dag kan jeg navigere i mit liv. Jeg kan mærke hvad, der er godt for mig, – og hvad der ikke er godt. Det betyder ikke nødvendigvis at jeg går 100% fri af at føle mig presset. Men jeg kan navigere. Jeg ved hvilke knapper, jeg skal trykke på, – så det ikke udvikler sig til stress. Jeg hører hvad min krop siger. Jeg mærker hvad der sker.

 

Det vil jeg også gerne lære dig!

Jeg kan huske, jeg bekymrede mig meget om, hvorvidt jeg nogensinde ville få det bedre.

GaiaMarias måde at håndtere min tvivl på, gjorde mig tryg. Hun var så fortrøstningsfuld på mine vegne, hvilket langsomt, men sikkert smittede af på mig.

”Kan hun komme gennem stress og ud på den anden side med dét overskud, hvorfor skulle jeg så ikke kunne?”

Sine, 24 år