Hvorfor får vi stress??

 

Stress kan ramme alle. De fleste mennesker enten har – eller vil mærke stress på egen krop. Stress er ikke et udtryk for at have travlt – men derimod et udtryk for at kroppen er i undtagelsestilstand. Du kan læse om 3 forskellige stressfaktorer herunder. Måske du kan nikke genkendende til en eller flere fra din hverdag.

Højt ansvar  – men lille indflydelse

 

Vi tager typisk højt ansvar for ting, som vi ikke nødvendigvis har den store indflydelse på. Det kan være på vores arbejde eller andre ting, som vi har engageret os i. Det kan dog også sagtens være i vores familie.

 

Vi kan f.eks. tage ubevidst ansvar for at andre har det godt, – selv om de er voksne mennesker, som selv har magt til at tage vare på sig selv og ændre situationer. Vi har i virkeligheden ikke den store indflydelse på deres liv – men tager alligevel ansvar for deres lykke.

 

På vores arbejde kan vi vælge at påtage os et kæmpe ansvar for at tingene kører og firmaet har fremgang. Vi lægger vores tid og sjæl i, at projektet skal blive en succes for så at få at vide, at direktionen har valgt at flytte produktionen til Østen f.eks.

BUM – vi tog ansvar for noget, som vi i virkeligheden havde meget lille – eller ingen indflydelse på.

Præstations stress

 

Når vi eksempelvis skal til eksamen, kan vi blive så pressede, at vi får decideret eksamensangst. Vi er bange for, om vi kan levere en præstation, der lever op til enten egne eller andres forventninger. Det kan være en kortere eller længerevarende stresstilstand.

Måske skal du lave en fremlæggelse på et møde foran en del af dine kollegaer eller ledelse. Det er afgørende, at du får sagt de rigtige ting og for fremlagt dit budskab på den rigtige måde. Hvis ikke du lykkes med at overbevise de andre deltagere om at tage den rigtige beslutning, – så skal I for eksempel afskedige en masse mennesker – og det er indirekte din skyld. Det er et kæmpe pres der ligger på dine skuldre, – og der er igen tale om præstations stress.

Sportsudøvere er et andet eksempel på en gruppe, som skal præstere rigtig meget og leve op til nogle forventninger. Dels har de ofte selv meget høje forventninger til sig selv – og dels har de måske nogle sponsorer, de skal tilfredsstille. Hvis de er professionelle har de måske et helt lands forventninger på deres skuldre. Hvis ikke de præsterer – tjener de måske heller ingen penge til at forsørge dem selv og deres familie etc etc.

Vi skal alle præstere på forskellig vis i vores hverdag. For det meste er det dog i mindre skala, som vi ikke bliver deciderede stressede af. men andre gange er det større præstationer med store konsekvenser.

Begejstrings stress

 

Nogle gange kan vi blive så grebet af noget, som vi er i gang med, at vi totalt glemmer os selv i ren begejstring.

Vi glemmer tid og sted – og vi glemmer ikke mindst vores krop og dens behov.

Vi glemmer at mærke efter hvordan, vi i virkeligheden lige har det. Vi kommer ikke på toilettet for eksempel. Vi får ikke spist og sovet som vi skal. Vi holder os faktisk kørende på lykke-hormoner i så lang tid, at vi ikke mærker hvor udmattede vi er. Når vi endelig tillader os selv at sidde 5 minutter, synker vi sammen og kan næsten ikke blive rejst igen. Vi er udmattede og har måske været det et stykke tid uden at mærke det på grund af ren begejstring over at vi for eksempel har opnået dit eller dat.

Fælles for alle typer er, at det meste foregår i vores hjerne.

Vi glemmer os selv – og vi mærker ikke længere kroppen. Vi udskyder basale behov som toiletbesøg, søvn og mad. Vores krop mister tilliden til os og begynder at råbe os op på en måde, hvor vi hører den. Vi kan dog være sikre på, at når først vi hører den, – så har den i virkeligheden talt til os rigtig længe. Nu er den færdig med at tale. Nu råber og skriger den. Den tigger og beder om, at vi skal stoppe op og MÆRKE.

 

Når vi har stress, har vi haft lukket af for kroppen så længe, at mange ikke er i stand til at mærke kroppen mere. Vi kan ikke definere, hvad vi egentlig har brug for. Vi har mistet forbindelsen.

Det er dén, vi skal have genskabt.

GaiaMaria har lært mig at lytte til min krop.

At tilføre den gode ting, både fysiske og psykiske.

At være glad for mig selv og at tro på mig selv.

Mette, 58 år