Ingredienser til ca 10-12 stk:

6 dl lunkent vand

25 gr gær

20 gr Bagehusk

1 tsk salt

200 gr glutenfri havremel

100 gr majsmel

100 gr rismel

 

Fremgangsmåde:

Start med at hælde vandet i en skål – jeg bruger røremaskine for nemhedens skyld.

Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter Bagehusk. Sørg for at det bliver rørt godt ud i vandet, så det ikke klumper. Bagehusk er med til at holde brødet sammen og vil gøre vandet til en tyk “gele”.

Tilsæt først havremelet og sørg for det bliver rørt godt sammen inden du tilsætter resten af melet.

Når dejen er rørt godt sammen skal du have formet bollerne. Jeg dypper en spiseske i vand og bruger den til at forme bollerne med. Der bliver typisk 10-12 stk – alt efter hvor store du laver dem. De sættes på en bageplade med bagepapir.

Hæver ca 30 min et lunt sted.

Du kan evt pensle med vand, plantemælk eller æg og drys med havregryn, birkes, sesamfrø, solsikkefrø eller andet.

Bages ved 200 gr i 25 min  – så vender jeg bunden i vejret på dem og giver dem 5 minutter til. Mærk lige efter hvor hårde bollerne er blevet – for ikke 2 ovne er ens. Hvis du bruger varmluft skal de typiske have 5 minutter kortere.

Lad dem køle af og spis med pålæg eller til en suppe.

Velbekomme !